Vær enige om, hvordan bilen skal pakkes
Foto: Pixabay.

Vær enige om, hvordan bilen skal pakkes

De fleste, der selv kører, når familien skal på ferie, uanset om det gælder en badeferie i Italien eller en skiferie til de franske alper, kender til den stress, der kan opstå, når bilen skal pakkes. Det hele skal med, intet må glemmes og de ting, man kan få brug for på vejen skal være til at få fat i.

Her kan der let opstå sure miner og irritation, og det er derfor vigtigt med klar kommunikation i denne situation. Her vil nogle sige, at klar og tydelig kommunikation altid er vigtigt, men der er nu situationer, hvor det er mere vigtigt end andre.

Læg en plan

Når bilen skal pakkes, kan det derfor være en god idé et stykke tid i forvejen at drøfte, om I skal ud at have fat i en tagbox, eller om I kan have det hele inde bilen. Det afhænger naturligvis af bilens størrelse, og i mange tilfælde kan man, hvis man gør sig umage, få plads til det hele.

Også hvor højt bagagen stables i bilen, kan være vigtigt at være enige om. Den der kører bilen, kan blive mere end almindeligt træt i ansigtet, når alt er klar og man svinger ud af indkørslen blot for at opdage, at det eneste man kan se i bakspejlet er kufferter, bamser, klapvogn og køletaske.

Dette er et klassisk eksempel på dårlig kommunikation mellem de voksne, når familien skal på ferie. Denne situation kan man dog undgå ved sammen at lægge en plan forud for ferien og inddrage hinanden om de tanker, man har gjort sig om, hvordan bilen skal pakkes.

Hvis man slet ikke har gjort sig nogle tanker, er det nødvendigt at kommunikere dette til sin partner, da denne så ved, at her skal man være ekstra opmærksom.