Da kryptovaluta først startede lød det i manges øre mest som en joke, men efterhånden ser det ud til at det er noget der kommer tættere og tættere på at være en reel valuta der kommer til at kunne bruges i dagligdagen.
Derfor kan det selvfølgelig lyde attraktivt at man selv kan mine kryptovaluta gennem sin computer, men om det er en god ide eller ej kan du selv tage stilling til efter du har læst artiklen her med 5 ting du bør vide inden du kaster dig ud i Krypto mining.
Et højt strømforbrug
Krypto mining kræver et konstant flow af strøm. Pt. bliver der faktisk brugt 5 gange mere strøm end hele DK bruger tilsammen på at mine kryptovaluta. Så hvis du overvejer at mine så skal du satse på en noget højere elregning end du er vant til.
Har du adgang til billig grøn energi, eller har du en virksomhed hvor du kan få afgifterne refunderet så er det selvfølgelig en kæmpe fordel når du skal regne på om det kan betale sig eller ej.
Du skal have det rette udstyr
Ligesom en almindelig mine udgravning ville kræve det rette udstyr, så kræver Krypto mining det også.
Det er meget usandsynligt at du kan mine kryptovaluta på den computer du bruger til hverdag, så du skal satse på at investere en god portion penge i en computer med egnet grafikkort osv. til opgaven.
Det kræver research
Hvis du vil tjene penge på at mine kryptovaluta så kræver det en god portion research. Bitcoin kan f.eks. være næsten umulig at mine herhjemme fra Danmark. Helt nye kryptovalutaer kan ende med at være både et flop eller en kæmpe succes, uanset hvad er det vigtigt du laver din research og finder ud af hvilken kryptovaluta du vil på jagt efter.
Regn på det
Inden du går i gang med at mine er det en god ide at finde den store lommeregner frem. Du skal både regne på hvad det vil koste i strøm, hvad du skal ud og investere for, hvor lang tid du forventer at skulle bruge, samt hvordan en faldende eller stigende kurs vil påvirke dit overskud eller underskud.
Overvej andre former for mining
Går du med tankerne om at mine kryptovaluta, så er du bestemt ikke alene. Du vil heller ikke være den første der opdager at der måske skal en for stor investering eller for meget arbejde til.
Hører du til den gruppe, så er der også andre former for mining du kan overveje.
- Deltag i en miningpulje – Her samarbejder du med andre om at mine, det kan være at du er investor på projektet mens en anden har udstyret
- Overvej at mine kryptovaluta gennem Cloud-mining – en løsning du allerede kender, du lejer dig ind på andres udstyr.