You are currently viewing Få en sundere hverdagsrutine

Få en sundere hverdagsrutine

Det kan være en udfordring at nå alle de ting man skal i hverdagen, og måske er din sundhed noget af det, du glemmer på vejen? Der kan jo være mange andre ting at se til og med lange dage på kontoret eller hjemmearbejde, kan forhindre mange i at opnå en sund rutine. Men her kan du finde inspiration til, hvordan du får en sundere rutine i hverdagen, uden du behøver at tage i fitness.

Nogle gange er det eneste du mangler et åbent mindset. Du behøver ikke tage i fitness eller en eller anden slankekur for at få en sundere hverdag. Det kan være små simple ting, som man måske har det med at glemme midt i dagens kaos.

En god start på dagen

Det kan være fristende at trykke på slumre-knappen, når alarmen ringer om morgenen, men man bliver faktisk mindre frisk af at lægge sig til at sove igen. Så drop de fem minutter mere og stå op til en ny dag. Sørg også for at spise morgenmad. Det starter forbrændingen op og giver dig også noget energi, selvom du siger du ikke er sulten. Så er du klar på en ny dag og alt hvad den har at tilbyde.

Få noget frisk luft

Specielt med den store mængde af hjemmearbejde mange foretager sig, glemmer man nogle gange at komme ud, når ens arbejde pludselig ikke ligger mere end et par meter væk. Kom ud og få noget luft en gang i mellem. Det kunne være som at tage ud og løbe en tur, eller hvis man ikke lige orker det, så bare en gåtur. Hvis det kan virke lidt kedeligt, så tag en ven med i røret eller lyt til en podcast. Find gode tips til dagens gåtur og meget mere på husoghaveavisen.dk. Om alle omstændigheder er det godt lige at komme ud og mærke den friske luft i lungerne. Og når dagen er varm, er det måske også en mulighed for at arbejde udenfor på altanen eller i haven, hvis man kan finde lidt arbejdsro.

Slap af

Nogle gange er der mange ting man skal nå, og alting kan blive en smule stressende. Derfor er det også vigtigt at have fokus på sin mentale sundhed. Det kan derfor hjælpe bare at slappe helt af. Det behøver ikke at være mere end fem minutter hvor man lige læner sig tilbage, lukker øjnene og giver slip på alle tankerne. Prøv at koble lidt af og bare lyt og bare mærk solens varme eller hør regnen slå mod ruden. Det kan også være at du efter arbejde tager en halv time til lige at se et afsnit af din yndlingsserie eller læse et kapitel i en bog. Men tag et øjeblik og slap af og forny dit fokus.